SundhedsTeam > For fagpersoner > Præsentation

Præsentation

SundhedsTeam
SundhedsTeam består af 4 sygeplejersker og 1 læge.

 

SundhedsTeam er en del af Københavns Kommunes hjemløsearbejde og er en sundhedsfaglig indsats rettet mod de borgere som ønsker hjælp, men som ikke selv formår at opsøge den. SundhedsTeam er placeret som en selvstændig enhed under Aktivitetscentret, Sundholm

 

Arbejdsområde
SundhedsTeams arbejde har mange lighedspunkter med det arbejde, som bliver udført i en almindelig lægepraksis og SundhedsTeam har ydernummer som en almen lægepraksis.

 

Det betyder at SundhedsTeam har samme muligheder som en praktiserende læge i forhold til det øvrige sundhedssystem.

SundhedsTeam fungerer som brobygger mellem den enkelte borger og sundhedssystemet. SundhedsTeam har ikke en klinik og i hverdagen betyder det, at vi cykler rundt til de steder, hvor den enkelte borger opholder sig.

  • Vi tager blodprøver
  • Vi henviser til diverse undersøgelser
  • Vi følger op på indlæggelser og hjælper med videre medicinering
  • Vi behandler lidelser der ikke kræver indlæggelse.
  • Vi forbereder borgeren til planlagt indlæggelse.
  • Vi fungerer som bindeled mellem sundhedssystemet og borgere, som det er svært at få kontakt
    med.

Al kontakt, planlægning og behandling foregår i tæt samarbejde med borgeren.

 

SundhedsTeam forsøger at opnå kontakt med borgeren hurtigst muligt, så det mest presserende prioriteres først. Borgeren vil altid blive tilbudt kontakt inden 7 dage efter henvisning men oftest sker kontakten indenfor et døgn.

 

Målgruppen
Hjemløse borgere med sundhedsproblemer, hvor kontakten mellem sundhedssystemet og borgeren ikke fungerer. Det kan være en borger som ikke har kontakt med egen læge eller en borger som har svært ved at opholde sig i de rammer og den struktur der er på et hospital.

 

Henvisning
De borgere som har behov for SundhedsTeams hjælp kan henvises af alle, for eksempel politi, hospital, væresteder eller gadeplansmedarbejder og borgeren kan også selv kontakte.

 

Henvisning foregår ved at kontakte teamet pr. telefon.
SundhedsTeam kan altid kontaktes med henblik på råd og vejledning.

 

Kontakt
Kontakt SundhedsTeam
Hvor går jeg hen?
Se hvor du kan gå hen og få varmen, et måltid mad og en seng at sove i
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Læs om hvad SundhedsTeam kan gøre for dig
Nyheder fra nær og fjern
Læs her
Møder og konferencer
Læs om møder i ind- og udland